Morelhaven råder over 102 parkeringspladser.
Disse p-pladser er fordelt på to parkeringspladser. Den, som vi deler med Pærehaven og den, som vi deler med Blommehaven.
Det er ikke tilladt at parkere inde på området med sin bil eller motorcykel. For at forebygge dette, er der sat kæder op, så man ikke fristes over evne.
Læs mere nedenfor om, hvordan du forholder dig, hvis du skal læsse mange varer af/på din bil eller skal have håndværkere.
Ønsker du at parkere lovligt på parkeringspladsen mellem Morelhaven og Pærehaven, skal du søge om tilladelse.
Du kan få tilladelse til TO køretøjer (Max 3.500 kg). Biler over 3.500 kg kan ikke få p-tilladelse. At have tilladelsen er ikke det samme som parkeringsgaranti. Det er dog sjældent, at der slet ikke er nogle ledige pladser.
Hvem kan få en p-tilladelse?
For at få en tilladelse til at holde på Morelhavens parkeringspladser, skal du være beboer i Morelhaven (ejer eller lejer).
<< Ansøg om parkeringstilladelse >>
Parkeringen er underlagt en række betingelser. Disse betingelser finder du her. Når du søger om p-tilladelsen, accepterer du samtidig de gældende regler.
Har du ikke en p-tilladelse til at holde der, får du en parkeringsafgift. Bestyrelsen har IKKE bemyndigelse til af annullere p-afgifter. Det vil være en sag mellem dig og Cityparkering.
På Pærehavens del af parkeringspladsen er der også P-vagter. Så holder du der – uden tilladelse, vil du også kunne få en p-afgift.
Får du gæster, vil det derfor være en god ide at bede dem holde på parkeringspladsen, som deles med Blommehaven.
Hvad med elbiler?
Som du måske har bemærket, er ladestanderne fra Clever taget i brug. De er forbeholdt biler, som kan køre på el. Har du en bil, der kun kører på benzin eller diesel, så hold et andet sted. Vi er i gang med at opdatere vores parkeringstilladelse. I de kommende retningslinjer vil der også komme noget omkring elladestanderne.
At holde inde på området
Det er tilladt at køre ind på området for at læsse/losse bilen. I en halv time. Så er det ud igen. Husk at stille p-skiven, så du ikke risikerer at få en p-afgift. P-vagten er nemlig også instrueret i at tjekke mellem vores bygninger, så vi ikke har motorkøretøjer på vejen gennem Morelhaven eller ved indgangspartierne.
Skal du flytte ind/ud eller have håndværkere, kan du få en speciel tilladelse til at holde på området. Den fås hos Torsten – på hverdage mellem 8-14. Det er dog ikke altid, at der er nogen på kontoret, så vær i god tid.. Specialtilladelsen afleveres efter brug.