Hunde, katte og andre husdyr

I Morelhaven er det tilladt at have en hund eller et andet almindeligt husdyr. Der er dog en række begrænsninger og regler, der skal overholdes.

Hund

Størrelse

Som beboer i Morelhaven må du gerne have en hund. Der er dog en begrænsning på størrelsen. Din hund må max. blive 35 cm i skulderhøjde i fuldvoksen stand, jvf. Politikens hundeleksikon.

Luftning af din hund

Vi har nogle dejlige grønne områder omkring vores lejligheder, som en stor del af vores beboere benytter. Det er du også velkommen til, når du lufter din hund.

Den skal ALTID være i snor. Det er IKKE tilladt at din hund løber frit omkring.

Når du lufter din hund og den har efterladt ekskrementer på vores areal, skal du fjerner disse. For at gøre dem nemt for dig og andre hundeejere, har vi installeret standere med hundeposer i begge ender af bebyggelsen.

Vi henstiller til, at du aldrig giver din hund lov til at komme ind på grusarealet, hvor legepladsen er placeret. På den måde kan vi helt forebygge hundeefterladenskaber i dette særlige område.

Kat

Du må også gerne have en kat. Da katten af natur er mere selvstændig og selvkørende, er der ingen krav om at katte skal holdes i snor, når de er ude.

Kaniner, hamstere o.l.

Du må også gerne have en kanin eller hamster. Buret skal placeres på dit område: Din lejlighed, altan eller terrasse.

Har du buret udenfor, er du ansvarlig for at holde området rent for halm og hø.

Øvrige kæledyr

Har du vandrende pinde eller et akvarium med fisk, så er det helt fint. Mere eksotiske dyr som anakondaer, kælekrokodiller og lignende er ikke tilladt.

Har du spørgsmål? Kontakt bestyrelsen

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med at have kæledyr i Morelhaven, så kontakt bestyrelsen. Brug kontaktformularen her på siden. Så vil du få svar hurtigst muligt.