Skraldeordning i Morelhaven

Som du måske allerede ved, er Køge Kommune i gang med at indføre affaldssortering for alle i kommunen. Nu er turen kommet til Morelhaven og de øvrige Frugthaver.

Deadline hed egentlig 1. maj 2020. Så kom corona. Det betyder, at vi nu har en fast bagkant, der hedder 1. august 2020. Så skal vores løsning være klar.

Vi skal derfor hurtigst muligt have truffet en beslutning, så etableringen af skraldeordningen kan komme i gang.

Det skal op på en ekstraordinær generalforsamling, fordi der skal inddages et areal til skraldeordningen.

På denne side – og undersider – vil vi gennemgå mulighederne og hvad bestyrelsen anbefaler. Så du kan stemme på den løsning, som du foretrækker.

Hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret i videoen eller på FAQ-siden, så send spørgsmålet pr. mail til skrald@morelhaven4600.dk. Så får du svar hurtigst muligt. Du skal IKKE anvende formularen i højre side til dette. Det er til andre, almindelige henvendelser.

Link til fuldmagt til den ekstraordinære generalforsamling finder du her

Print fuldmagten, udfyld felterne og skriv under. Scan eller tag et billede af den udfyldte fuldmagt og send den til fuldmagt@morelhaven4600.dk. Eller læg fuldmagten i postkasse 73. Uanset hvilken metode du vælger, skal du have gjort det senest onsdag d. 17. juni kl. 17.00

Video II

Der er kommet med en ny video med svar på lidt flere spørgsmål. Se den før din nabo!

Video I

Vi har lavet en video, hvor vi gennemgår de forskellige løsninger, muligheder og hvilken løsning bestyrelsen anbefaler.