Ekstraordinær generalforsamling

For at få plads til den nye skraldeordning, har vi brug for mere plads. Det betyder, at vi har behov for at inddrage et stykke fællesareal til dette brug. Uanset om vi vælger containerløsningen eller ned nedgravede løsning. Det kræver vores vedtægter.

Derfor er det vigtigt, at vi får ordnet dette hurtigst muligt. Derfor indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Det bliver onsdag d. 17/6-2020. Kl. 19:00. Du vil inden for kort tid modtage en indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling via Probo. Sammen med indkaldelsen vil der være en fuldmagt.

Normalt opfordrer vi alle til at møde personligt op. I år må vi desværre bede jer om at blive væk. På grund af retningslinjerne i forbindelse med corona.

I stedet skal der stemmes pr. fuldmagt. Derfor vil bestyrelsen gøre sit bedste for at besvare alle relevante spørgsmål, så alle er klædt bedst muligt på til at tage stilling. I den forbindelse er der produceret et snit her på hjemmesiden, som denne side er en del af.

Der er brug for 75% tilslutning til at inddrage fællesareal til skraldeløsningen. Derfor er det vigtigt, at alle er med. For vi er desværre i en situation, hvor det er tvingende nødvendigt at få et areal.

Du skal sende din fuldmagt til fuldmagt@morelhaven4600.dk senest onsdag d 17. juni kl. 17:00.

Fra bestyrelsens side ønsker vi, at anvende så lille et areal som muligt. Samtidig skal det ligge centralt, så det er nemt at komme til. Både for beboerne og for skraldebilen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at bestyrelsen anbefaler en fuldt nedgravet løsning. Begrundelse for dette kan ses i videoen og i FAQ’en.

Hvis du har spørgsmål angående projektet, skriv til skrald@morelhaven4600.dk. Så vil du få svar hurtigst muligt. Samtidig vil svarene blive del af FAQ’en, så de øvrige beboere også kan se med. Bestyrelsen vil bruge gruppen på Facebook til at informere. Ikke til at debattere.

[ninja_form id=1]